Hvad betyder ordet "antisemitisme"?

Hvad dækker ”semitisme” over?

Noget af forvirringen over ordets betydning bunder i, at det trækker på både sproglige, religiøse og racistiske kategoriseringer. Forvirringen kan også skyldes, at man gerne vil dele ordet op, og hvis ”anti” betyder ”imod,” hvad betyder ordet ”semitisme” så? Begrebet ”semitisk” findes indenfor religiøse sammenhænge og sprogvidenskabelige sammenhænge:

Semitisme i bibelen

Ifølge den bibelske historie om Noahs ark havde Noah tre sønner, der sammen med deres koner kom på arken, og som skulle genbefolke jorden efter syndfloden. De tre sønner hed Sem, Kam og Jafet. Jafet blev stamfader til folkeslagene nord for Kanaan, herunder også grækerne. Kam blev stamfader til egypterne og kanaanæerne og hans efterkommere kaldtes hamitiske folkeslag. Sem, den ældste søn, blev stamfader til Abraham og hans efterkommere, herunder arabere, aramæere, babylonere, karthaginensere, etiopiere, hebræere og fønikere. Ifølge bibelsk terminologi er det de semitiske folkeslag.

Semitiske sprog

Indenfor sprogvidenskaben finder man også betegnelsen ”semitisme” for sin egen sprogstamme. De semitiske sprog er de sprog, der tales i Østafrika, Arabien og det meste af Mellemøsten. Det inkluderer arabisk, hebraisk, amharisk, tigrinya, tigre og maltesisk. Mens der er debat om hvorvidt alle sprogene kan klassificeres samlet (kilde), så fik sprogstammen navnet fra den tyske lingvist Johann Gottfried Eichhorn sent i 1800-tallet, hvor han netop trak på bibelske referencer til Noas ældste søn, Sem, i navngivningen.

Altså kan man se, at ordet ”semitisme” har været brugt i bibelen og stadig bruges som betegnelse for en sprogstamme. Mens man kan tale om mennesker, der taler et af de semitiske sprog, kan man ikke tale om et semitisk folk. Som der også står på encyklopædien Britannica, eksisterer der ingen arkæologisk eller videnskabelig evidens for et samlet semitisk folk. 

Historien bag begrebet ”antisemitisme”

Ordet ”antisemitisme” som begreb for had mod jøder har også sit udgangspunkt i 1800-tallet, selvom jødehad har eksisteret før det. I Kampen om Historien fra den 7. november kan man i afsnittet ”Verdens ældste had 1:2” høre historiker Sofie Lene Bak og kulturhistoriker Morten Thing gennemgå antisemitismens historie. Her påpeger Morten Thing, at man ikke havde et begreb for antisemitisme før 1800-tallet. På engelsk kom ordet anti-Jewish først i 1700-tallet og det tidligste fund af ordet antisemitisme er fra 1860. Ifølge Thing er det almindeligt blandt forskere at man skelner mellem anti-judaisme, som bruges om det jødehad, der er fundet sted før 1870’erne og antisemitisme, som finder sted efter. Forskellen mellem begreberne ligger i opfindelsen af racelæren og biologisk racisme.

Den tyske journalist Wilhelm Marr brugte begreberne semitisme og antisemitisme, da han i 1862 skrev essayet Der Weg zum Siege des Germanenthums uber das Judenthum (”Vejen til germanismens sejr over jødedommen”). Wilhelm Marr byggede sit essay og tanker på 1800-tallets teorier om sprog med ”semitisk” sprogstamme overfor dem med ”ariske” rødder. Der skete en sammenblanding mellem sprog og de folk, der talte sprogene, hvilket yderligere ledte til en falsk antagelse om, at der var forskellige racer – de semitiske og de ariske. Marr brugte ordet ”antisemit” om de personer og kampagner, der var imod det jødiske folk, som i hans øjne aldrig kunne være forenelige med tyske (ariske) interesser.

Altså er ideen om, at der findes semitiske folkeslag, en tanke der bygger på antagelsen om at mennesker er opdelt i forskellige racer. Det kan give mening i sprogvidenskabelige sammenhænge, at tale om semitiske sprog, men kan altså ikke give mening i forhold til mennesker.

Man bruger fortsat begrebet (og ikke fx jødehad) netop fordi det også kan pege på den særligt racistiske måde, hadet kan komme til udtryk på, og ikke kun det religionsbegrundede had. Al had mod jøder bunder ikke i hadefulde tanker om religionen, men kan også bunde i hadefulde tanker om jøder som et folk.